Du er logget ud
Viden om kaffe

Guide til kaffekopper

5 min.

Vidste du, at hver type kaffe er lavet til en bestemt type kaffekop? Vi ser nærmere på alle de forskellige typer af kaffekopper, som findes. Få mere at vide.

guide til kaffekopper

Guide til kaffekopper, krus og glas

Espressokop – 60 ml
Cappuccinokop – 180 ml
Flat white-kop – 160 ml
Standardkrus – 350 ml
Macchiatokop – 60 ml
Skål – 160 ml
Latteglas – 220 ml
Cortadoglas – 135 ml
Irsk kaffe-glas – 250 ml
Tyrkisk kaffekop – 75 ml

størrelser på kaffekopper, krus og glas

Standardkruset

Cirka 350 ml
De fleste af os har et særligt krus derhjemme, som vi drikker vores foretrukne NESCAFÉ-kaffe af. Hvad enten den er påtrykt personlige billeder eller tekst, kæmpestor eller har en sentimental værdi, har vi alle en yndlingskop i køkkenskabet.

standardkrus

Espressokoppen

Indeholder ca. 60 ml
En espressokop – også kaldet en demitasse, det franske ord for halv kop – er den mindste kaffekop. Denne kop er som regel smallere forneden og bredere foroven. Espressokoppen må ikke være for stor, da det kan medføre, at cremaen spredes ud, bliver for tynd og hurtigt forsvinder. En større kaffekop påvirker også espressoens temperatur, og den kan blive for hurtigt kold, fordi en for stor flade kommer i kontakt med luften, og som vi ved handler det ikke bare om at drikke en espresso hurtigt som et shot – det handler om den samlede oplevelse. Macchiato serveres også i en espressokop.

espressokop

Cappuccinokoppen

Indeholder ca. 180 ml
Den italienske cappuccinokop er mindre end en standard cappuccinokop. De fleste cappuccinokopper er også smallere forneden og bredere foroven. Det er af samme grund som for espressokoppen, men for cappuccinokoppen gælder det også, at espresso-shottet forbliver mere koncentreret i den smalle bund. Den kuppelformede kop giver også plads til perfekt skum på toppen. En cappuccinokop bør desuden have en tilhørende underkop. En americanokan også serveres i en cappuccinokop.

cappuccinokop

Flat white-koppen

Indeholder ca. 160 ml
Når den serveres korrekt, minder flat white-koppen om cappuccinokoppen, men den er mindre og formet som en tulipan, så den bliver smallere foroven. Flat white-koppens størrelse sikrer, at kaffesmagen træder tydeligt frem, og at drikken har en rund og cremet konsistens.

flat white kop

Bol

Indeholder ca. 160 ml
Fransk kaffe såsom café au lait drikkes ofte af en kop, der minder om en skål, også kaldet en bol. Den er som regel lavet af porcelæn. Når man drikker café au lait af en bol, bør man holde skålen med begge hænder, eftersom den som regel ikke har en hank, og nippe til kaffen, som når man drikker suppe.

bol café au lait

Latteglas

Indeholder ca. 220 ml
Latte kan også serveres i en skållignende kop, men typisk er den større end en cappuccinokop. Det gør det nemmere at hælde den dampede mælk hen over espressoen og måske endda lave noget latte art. Men oftest og historisk set serverer italienerne deres latte i høje latteglas. Man mener, at det skyldes, at det høje glas er perfekt til at vise lagene i en latte. Latteglas hjælper også baristaerne med at sikre det rette forhold mellem espresso, mælk og skum.

latteglas

Cortado-glasset

Indeholder ca. 135 ml
Cortadoen er en ret ny tilføjelse til kaffeverdenen. Den blev til på Blue Bottle Café i San Francisco, hvor baristaerne ved et tilfælde begyndte at lave drikken i Gibraltar-drikkeglas, fordi den var lidt for lille til deres kaffekopper. Grundlægger James Freeman har sagt, at Gibraltar-glasset som cortado-glas ”har opnået en overraskende international succes og forekommer på menuer i USA, Europa og Japan”.

cortado-glas

Irsk kaffe-glasset

Indeholder ca. 250 ml
I modsætning til andre kaffetyper, som drikkes af en kop, serveres irsk kaffe i et glas med en kort stilk. Nogle udgaver har en hank, men de fleste ligner kraftige vinglas. Da irsk kaffe-glasset er klart glas, har man mulighed for at se de smukke lag af kaffe og fløde.

Irsk kaffe-glasset

Den tyrkiske kaffekop

Indeholder ca. 75 ml
For at lave tyrkisk kaffe, skal man bruge en ibrik eller cezve, en kande med en lang hank. Derefter hældes kaffen over i en særlig kaffekop. Den tyrkiske kaffekop kaldes ofte en demitasse og er faktisk forskellig fra dem, der bruges til espresso.
Tyrkisk kaffe har en meget højere temperatur end espresso på grund af den måde, den bliver lavet på. Derfor skal kaffekoppen kunne tåle varme og holde en stabil, høj temperatur, efterhånden som kaffegrumset falder til bunds. Denne kaffedrik er også beregnet til at blive drukket langsomt og ikke i én slurk som et shot espresso. Tyrkiske kaffekopper er ofte lavet af porcelæn og har den rette tykkelse til at holde temperaturen.

Gør din kaffeoplevelse meget mere mindeværdig med den rigtige kop til dig og din kaffe.

Den tyrkiske kaffekop

Find flere artikler om ...

Se nogle af de mest populære artikler fra hele sitet

Få mere viden om kaffe

Læs flere spændende artikler om …